Rockwool er en international koncern med danske rødder. Som verdens førende producent af produkter baseret på stenuld har virksomheden 28 fabrikker på tre kontinenter (Europa, Nordamerika og Asien).
Grundbestanddelen i mineraluld er en af jordens uudtømmelige ressourcer – vulkanske sten. Det er fundamentet for forretningen, og det er det, der gør Rockwool i stand til at tilbyde et bredt sortiment af isoleringsprodukter med unikke fordele.
Højeste brandsikkerhed
Alle Rockwool produkter er fremstillet af stenuld, hvis hovedingrediens er diabas sten. Det er en ressource, som naturen skaber i rigelige mængder: på årsbasis 38.000 gange mere, end Rockwool bruger i produktionen.
Derudover har stenuld en lang holdbarhed, der sikrer en vedvarende energibesparelse i hele bygningens levetid. Stenuld modstår temperaturer over 1.000 °C og giver således den højeste brandsikkerhed for bygningen og dens brugere, og stenuld beskytter samtidigt mod støj.
Indbygget bæredygtighed
Rockwool isolering bidrager til bæredygtige bygninger, der kan måles på tre forhold: de økonomiske, sociale og miljømæssige. Ressourceforbrug er en vigtig del af de miljømæssige og økonomiske aspekter.
Vigtige energibesparelser
Isolering er en af de bedste måder at mindske energiforbruget i bygninger på.
Rockwool isolering bidrager til store energibesparelser til gavn for miljøet. I mange tilfælde kan korrekt installeret isolering sikre, at bygningen skal bruge 70-90 % mindre energi. Den vedvarende energibesparelse kræver ikke vedligeholdelse eller udskiftning.
Ansvar for produkter i hele livscyklussen
Når bygninger renoveres eller skal rives ned, bliver den gamle stenuldsisolering til overs. Siden 2012 har Rockwool haft en genanvendelsesordning for den ’brugte’ isolering. Indsamlet isolering bliver granuleret, sendt til fabrik og genanvendt i fremstillingen af ny isolering. Det genanvendte materiale ’genopstår’ som ny isolering, der lever op til Rockwools kvalitetskrav til isoleringsevne, brandsikkerhed, holdbarhed og tekniske specifikationer som fx trækstyrke.
ROCKWOOL
TOPROCK TERRACE – Udnyt taget optimalt
7 Strengths
tilbage