Tagpap hvor styrken ligger i genanvendelse

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere en ny variant af IKO’s velkendte 2-lags SBS tagpapløsning på det danske marked. Den nye variant hedder Atelia og kommer som under- og overpap: 
 
  • IKO Base PF 3500 SBS Atelia 
  • IKO Powerflex PF 5000 SBS Atelia 
 
IKO Atelia er en serie af tagpapløsninger som indeholder ≥25 % genanvendt tagpap – et markant skridt imod en mere cirkulær fremtid for tagdækning. Materialet kan genanvendes 100%.

Teknologisk styrke – uden omsvøb

Produktionen af Atelia tagpap bygger på IKO’s egen Orion-teknologi, der med topmoderne udstyr og skarp proceskontrol sikrer ensartet kvalitet og høj ydeevne. Resultatet er et produkt, der er gennemtestet, veldokumenteret og designet til mindst 50 års levetid.

Med IKO Atelia tagpap følger Mijamas dokumentationspakke bestående af:

TDS / teknisk datablad

DOP / ydeevnedeklaration

EPD / miljøvaredeklaration

Produktgaranti

Brandgodkendelse *)

*) Brandklassifikationer iht. Broof (T2),

 

IKO Orion startede op i 2023, og siden da, har IKO opnået solid erfaring med teknologien
IKO Atelia tagpap har 60% reduktion af CO2 i forhold til IKO's tilsvarende standard membraner; underbygget af produktspecifikke EPD'er

IKO – familieejet styrke siden 1951

IKO er et canadisk, familieejet selskab, grundlagt i 1951, og i dag en af verdens største producenter af tagpap. Trods størrelsen er værdierne de samme som dengang: jordnærhed, kvalitet og ansvarlighed. IKO Atelia er et tydeligt udtryk for det – et produkt, der kombinerer teknologisk styrke med respekt for ressourcerne.

IKO Atelia produceres på IKO’s fabrik i Belgien, et foregangsland inden for produktion af tagpap med genanvendte materialer. Her mødes erfaring og innovation i et højteknologisk setup, hvor kvalitet og dokumentation går hånd i hånd.

Pilen i IKO Atelia-logoet peger ikke tilfældigt fremad. Det repræsenterer fremdrift – både teknologisk, miljømæssigt og menneskeligt.

IKO Atelia viser, hvordan tagpap kan bevæge sig mod en mere ansvarlig og effektiv fremtid – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Tilgængelighed

Hos Mijama har vi IKO Atelia på lager – klar til levering fra Greve og Vejle i følgende størrelser:

  • Overpap: IKO Powerflex PF 5000 SBS ATELIA 1,00 × 5,00 m
  • Underpap: IKO Base PF 3500 SBS ATELIA 1,00 × 7,00 m


Kontakt os gerne for mere information på telefonnummer +45 70 20 19 05.
Vi glæder os til at høre fra jer, og håber at I vil tage godt i mod Atelia.

Tagpap hvor styrken ligger i genanvendelse